Testamente for gifte med fællesbørn og særbørn



I det tilfælde hvor I har et eller flere særbørn, er det vigtigt at gøre sig overvejelser om oprettelse af et testamente, bl.a. for at sikre at den længstlevende ikke risikerer at skulle gå fra hus og hjem, idet muligheden for at hensidde i uskiftet bo, kræver samtykke fra førstafdødes særbørn.


Skulle længstlevende så blive nødsaget til – eller selv vælge – at skifte med særbørnene, er det betryggende for den længstlevende at have et testamente i ryggen, der sikrer, at den længstlevende arver mest muligt.

Man skal desuden være opmærksom på, at der efter den længstlevendes død sædvanligvis vil ske en større skævdeling af arven mellem særbørnene. Oftest vil den længstlevendes børn nemlig arve betydeligt mere end førstafdødes børn, såfremt deres arv har været nedskrevet til tvangsarven, for netop at sikre længstlevende ægtefælle.


For at ligestille arvingerne kan man derfor vælge at oprette et ”ligedelingstestamente”, som medfører, at arven efter længstlevende deles lige mellem fællesbørn og særbørn, uanset hvem af ægtefællerne, der måtte afgå ved døden først.


I et testamente har man tillige mulighed for at sikre, at arven til børnene kommer til at tilhøre jeres børn som særeje for at undgå, at arven skal deles med jeres svigerbørn i tilfælde af separation og skilsmisse


Ring for en Gratis & Uforpligtende samtale

71 99 00 24

Fuld køberpakke
6.924,- inkl. moms

71 99 00 24

Fuld køberpakke
6.924,- inkl. moms

71 99 00 24
Fuld køberpakke 6.924,-Ring 71 99 00 24
+