Top 5 tips til førstegangskøberen

Hvis du er på boligjagt, og ikke har prøvet det før, har vi samlet fem gode råd som altid går igen når man spørger eksperterne:

1. Lav dit forarbejde

Sørg for at få lavet et boligkøbsbevis så du ved præcis, hvor meget du kan købe bolig for. Samtidig er det også en rigtig god idé at undersøge forholdene i det område man håber på at flytte til. Hvor gode er de forskellige institutioner – er der en venteliste? Hvordan ser lokal- og kommuneplanen ud? Hvad er de generelle økonomiske rammer for kommunen?

2. Vær tålmodig

Boligjagten kan være en langsommelig proces, og man kan af forskellige grunde sidde i en situation hvor man hurtigt vil videre derfra hvor man bor nu. Det er vigtigt at man ikke forhaster sig ud i noget man enten fortryder eller som sætter én i en dårlig økonomisk situation. I 2015 blev der solgt 112.323 ejendomme – din drømmebolig er der ude et sted, så bare led videre hvis ikke du har fundet den endnu.

3. Prut om prisen

Der er rigtig mange penge at spare hvis blot man kan forhandle prisen en lille smule ned. Undersøg fx hvor længe boligen har været til salg, om den har været sat til salg før, er prisen på et tidspunkt blevet sat ned? Undersøg også hvad ejendomme i samme område er blevet solgt for. Det er også muligt at søge råd hos en købermægler som kan assistere dig med forhandlingerne.

4. Vær sikker på at tingene er som de skal være

Alt for mange overlader al tillid til tilstandsrapporten. Undersøgelser viser, at der alt for ofte er fejl i tilstandsrapporten som kan have alvorlige økonomiske konsekvenser for køberen. Gå derfor ejendommen grundigt igennem selv, eller hyr en byggesagkyndig som kan gøre det for dig. Ved fejl og mangler bør du også overveje om det er bedst at sælger udbedrer skader inden du overtager boligen, fremfor at du får et afslag i prisen. Dette kan specielt være en fordel i tilfælde af at der er stor usikkerhed omkring prisen på udbedringerne.

5. Søg rådgivning hos en boligadvokat

Husk at ejendomsmægler er sælgers mand, og derfor ikke kan varetage dine interesser samtidig med at han eller hun varetager sælgers. Derfor bør du søge rådgivning hos en certificerede boligadvokat, så du får et retvisende billede af den ejendom du ønsker at købe. Med et advokatforbehold i købsaftalen er det muligt at sætte betingelser for handlens godkendelse – betingelser som du og advokaten måtte bliver enige om. Dertil er det også muligt helt at annullere handlen såfremt der i advokatens gennem opdages noget alarmerende der har stor betydning for din interesse i boligen – og selvfølgelig uden at betale 1% godtgørelse til sælger.

Ballerup
Boligadvokat24

Borupvang 3
2750 Ballerup
Man - tors: 08-17
Fre: 08-15
Søn: 10-16

Stenløse
Boligadvokat24

Egedal Centret 3C
3660 Stenløse
Man - tors: 08-17
Fre: 08-15
Søn: 10-16

Fuld køberpakke
6.924,- inkl. moms

71 99 00 24

Fuld køberpakke
6.924,- inkl. moms

71 99 00 24
Fuld køberpakke 6.924,-Ring 71 99 00 24
+